Almindelige abonnementsbetingelser for AIA anlæg For indbrudsalarmanlæg med overvågning, udrykning og vedligeholdelse
Gældende pr. 13. Maj 2024
Gældende abonnementsvilkår
For abonnementet gælder disse abonnementsbetingelser. Abonnementsbetingelserne kan ændres med 3 måneders varsel, vilkårene er altid tilgængelige i opdateret version på 360eyeworks ApS hjemmeside.
Ejendomsret
Abonnenten er ansvarlig for alarmsystemets udvendige vedligeholdelse, rengøring og fjernelse af edderkoppespind. Abonnenten må ikke selv eller få andre til at gøre indgreb i, reparere, ændre eller flytte alarmsystemet. Abonnenten lejer anlægget af 360eyeworks ApS for at opnå gunstig installationsomkostning, med mindre andet fremgår af aftalen.
Installation
Alarmsystemet tilsluttes døgnbemandet vagtcentral gennem telefonledningen, internet eller GPRS. Omkostninger ved etablering af nødvendige telefonstik o.lign. er ikke indeholdt i tilbud for installation og betales af abonnenten i henhold til teleselskabernes vilkår og takster.
Overvågning
I abonnementet er indeholdt 24 timers overvågning af døgnbemandet vagtcentral (Securitas). Eventuelt abonnement/gebyrer/afgifter til teleselskaberne for anvendelse af telefonnettet m.m. er ikke indeholdt i abonnementet og betales særskilt af abonnenten.
Når der via signaloverføringen indløber alarmsignal til vagtcentralen, følger vagtcentralen den forholdsordre, der er udarbejdet i samråd med abonnenten. De første 8 dage efter, at signaloverførslen til vagtcentralen er etableret, betragtes som prøvetid, og derefter vil alarmreaktion blive iværksat i henhold til den aftalte forholdsordre. Vagtcentralen afgør ved modtagelse af alarm, hvorvidt der samtidig med udrykning af alarmpatrulje skal ske orientering af politi. Vagtcentralens orientering af politiet følger de af politiet og Justitsministeriet fastsatte vilkår. Betaling af gebyrer og/eller afgifter til politiet er ikke indeholdt i abonnementet og betales af abonnenten.
Til brug ved udrykninger skal af abonnenten deponeres nøgler i nøgleboks, der af 360eyeworks ApS monteres på alarm adressen. Der skal til enhver gældende tid være uhindret adgang til denne for vagten. Der skal deponeres et antal nøgler, der sikrer, at 360eyeworks ApS vagt har adgang til alarm adressen i overensstemmelse med den aftalte forholdsordre. 360eyeworks ApS har intet ansvar for de deponerede nøgler.
Ved ændring af låse skal abonnenten rekvirere 360eyeworks ApS til deponering af de nye nøgler i nøgleboksen. Denne ydelse er ikke indeholdt i abonnementet og betales særskilt af abonnenten. 360eyeworks ApS er berettiget til for abonnentens regning at rekvirere låsesmed, såfremt der ved udrykning, hvor 360eyeworks ApS skal have adgang til de sikrede områder, ikke i nøgleboksen findes brugbare nøgler. I den med abonnenten aftalte forholdsordre har denne oplyst et kodeord/brugerkode, som skal anvendes af abonnenten ved henvendelse til vagtcentralen i forbindelse med prøve- og fejlalarmeringer. 360eyeworks ApS er uden ansvar for skader som følge af misbrug af kodeord/brugerkode.
Abonnenten bør mindst én gang pr. år på eget initiativ gennemføre en prøvealarmering til vagtcentralen. En sådan prøvealarmering skal inden 2 minutter, afmeldes til vagtcentralen med anvendelse af korrekt kodeord/brugerkode.
Udrykning
l abonnementet er indeholdt udrykning af alarmpatrulje. Ved modtagelse af alarm på vagtcentralen foretages udrykning af alarmpatruljen. Alarmpatruljen vil ved fremkomst til alarmstedet foretage udvendig og/eller indvendig patruljering i henhold til den aftalte forholdsordre.
Ved alarm-modtagelse på vagtcentralen ved klassificerede anlæg efter 1. juni 2005, hvor primær kontaktperson er vagten, skal en fejlalarm afmeldes inden 2 min fra alarmaktiveringstidspunktet. Ellers faktureres kunden for forgæves udkald. Hvis vagten benyttes som primær kontakt, ændres det mod vederlag tilsvarende efter fastsat tarif i %. Denne Tarif er variabel, og kan reguleres med 3 mdr. varsel. Taksten for vagtudkald er for disse også ændret, for primær udkald i niveau 20 og 30 øges med 0 %, niveau 40 øges med 50%. gældende for niveau 50 & 60 øges prisen med 100%.
Dette medfører udryknings tider som beskrevet af F&P 2006. Ved skader som følge af indbrud/indbrudsforsøg, hærværk eller lignende, vil Alarmpatruljen foranledige nødvendige midlertidige skadesbegrænsende foranstaltninger gennemført for abonnentens regning. Som skadesbegrænsende foranstaltninger anses bl.a. vagt på alarm- adressen, afdækning, håndværkerassistance og retablering af alarmsystemet.
Alarmpatruljen skaffer sig selv og/eller politi og/eller montør og/eller håndværker og/eller redningskorps og/eller en af abonnenten udpeget kontaktperson adgang til de sikrede lokaliteter i overensstemmelse med de adgangsmuligheder der forefindes. Ved gentagne falske alarmeringer er 360eyeworks ApS berettiget til efter forudgående skriftlig varsel at føre udgiften ved fremtidige udrykninger af nævnte art i regning hos abonnenten. 360eyeworks ApS er berettiget, men ikke forpligtet, til ved konstatering af fejl på teleselskabernes signaloverførselssystem, der medfører, at alarmsystemet ikke fungerer, ved strømsvigt, batterisvigt og lignende etablere vagt på alarmadressen for abonnentens regning, samt at foranledige midlertidige skadesforebyggende foranstaltninger gennemført ved reparation, tilkobling m.v. for abonnentens regning.
Kundeforudsaget udrykninger faktureres med 950,- pr. kørsel. Ved vægterudrykningen er der inkluderet 30 minutter på kundens adresse. Efterfølgende tid faktureres med 400,- pr. påbegyndt 30 minutter.
Vedligeholdelse
I abonnementet er indeholdt alarmsystemets vedligeholdelse som følge af almindelig brug. Dog er batteri/akkumulator skift samt ikke fast monterede dele abonnentens ansvar og vedligeholdelse sker på abonnentens regning. Reparationer og ændringer på alarmsystemet må alene udføres af 360eyeworks ApS. Reparationer foretages inden for normal arbejdstid. Omkostninger ved reparationer og forgæves fejlfinding på alarmsystemet, der er forårsaget af fejl i de af teleselskaberne leverede dele og fejl i elforsyningsnettet, der medfører strømsvigt, batterisvigt og lignende, er ikke omfattet af abonnementet og betales af abonnenten.
Abonnenten er ansvarlig for, at alarmsystemet er dækket af forsikring, og at reparation, omfattet af sådan forsikring, udføres af 360eyeworks ApS for abonnentens regning. Sådanne reparationer omfatter bl.a. fejl som følge af overspænding på forsyningsnettet/telefonnettet, strømsvigt, lynnedslag, brand, hærværk, overlast på alarmsystemet o.lign. Abonnenten forpligter sig til at give 360eyeworks ApS meddelelse, hvis alarmsystemet er i uorden. Omkostninger til ændring, modifikation eller flytning af alarmsystemet, som er en konsekvens af påbud fra eller foranstaltninger foretaget af offentlige myndigheder eller teleselskaber, kan uanset hvad af 360eyeworks ApS kræves betalt af abonnenten.
Betaling
Abonnenten betaler et månedligt abonnement, samt for opsætning af alarmsystemet. Abonnementet betales kvartalsvis forud og beregnes fra den dag, anlægget tilsluttes vagtcentral. Betaling anses for at være rettidig, såfremt den er modtaget senest 8 dage efter fakturadato. 360eyeworks ApS er berettiget til at opkræve gebyr ved forsinket betaling.
Prisregulering
Aftalen kan blive reguleret en gang årligt med en prisstigning på op til 3%.
360eyeworks ApS ansvar
360eyeworks ApS ansvar følger Dansk rets almindelige erstatningsregel (culpa-reglen), med de nedenfor nævnte begrænsninger. 360eyeworks ApS hæfter hverken for følgeskader eller indirekte tab, herunder driftstab, eller for tab ved skader, som abonnenten kan sikre sig dækning for ved tegning af skadesforsikring i et forsikringsselskab. 360eyeworks ApS påtager sig intet ansvar for skader som følge af fejl ved de af teleselskaberne leverede dele, signaloverførslen eller telefon trafikken, men forpligter sig alene til at gennemføre eventuel fejlretning på 360eyeworks ApS materiel hurtigst muligt. 360eyeworks ApS påtager sig intet ansvar for skader, der kan henføres til strejke eller lockout, importforbud, uroligheder, krig og lign 360eyeworks ApS ansvar begrænses således, at erstatning i intet tilfælde kan overstige 50.000 kr.
Overdragelse
Abonnementet kan ikke overdrages uden efter aftale med 360eyeworks ApS, der kan betinge sit samtykke af betaling af et overdragelses-vederlag.
Opsigelse
Abonnementet kan opsiges af abonnenten såvel som af 360eyeworks ApS. Opsigelsesperioden er løbende kvartal plus 3 md., dog tidligst af abonnenten, 36 betalte måneder efter abonnementsaftalens indgåelse, medmindre andet fremgår af aftalen. Abonnenten er uberettiget til at nedtage eller lade nedtage hele eller dele af alarmsystemet. Ved abonnementets ophør demonterer 360eyeworks ApS alarmsystemet helt eller delvist efter 360eyeworks ApS valg. Er der behov for efterreparationer af vægge eller lignende i forbindelse med afmonteringen, påhviler disse abonnenten. Ved abonnementets ophør betaler abonnenten et nedtagningsgebyr.
Forsikring
Kunden har i forbindelse med installation, levering samt efter levering af sikringsanlæg enhver risiko og ansvar for materiellet, herunder brandskade, hærværk og tyveri o.l.
Kunden har endvidere ansvaret for enhver skade, som materiellet, installation eller service af dette samt dets benyttelse måtte påføre kunden eller tredjemands person og ejendom.
I forbindelse med midlertidige installationer og opsætninger ved køb eller leje, har kunden det fulde ansvar for, at dette er i overensstemmelse med gældende love og regler. I tilfælde af hærværk eller på anden måde misligholdelse af det købte eller lejede udstyr, er kunden forpligtet til at godtgøre evt. reparationer udført af 360eyeworks ApS. I tilfælde af tyveri o.l. af lejet sikringsanlæg faktureres kunden beløb svarende til nyt sikringsanlæg samt omkostninger I forbindelse med fremskaffelse, programmering og installation. I forbindelse med Installation og servicearbejder påhviler det kunden at sørge for at 360eyeworks ApS er medforsikrede på kundens forsikring.
Det påhviler kunden at overholde lovgivning og myndighedskrav. Kunden skal endvidere sikre, at alle nødvendige tilladelser til drift af sikringsanlæg er på plads, og at skiltningen i det overvågede områder, herunder områder, hvor der er offentlig færdsel, er korrekt opført og overholder den til enhver tid gældende lovgivning og myndighedskrav. 360eyeworks ApS påtager sig intet ansvar for kundens opgaver I forbindelse med korrekt skiltning. Indhentning af tilladelser o.l.
360eyeworks ApS indestår for, at det installerede overholder Lov om TV-overvågning, LOV nr. 506 af 23/05/2018, samt de generelle bestemmelser om databehandling, herunder behandling af tv-overvågningsbilleder, som findes i EU's databeskyttelsesforordning og den tilhørende danske følgelovgivning.
Misligholdelse
Erlægges betalingen ikke rettidigt i overensstemmelse med punktet betaling, og ikke er 360eyeworks ApS i hænde senest 7 dage efter skriftlig anmodning, har 360eyeworks ApS ret til at: – at hæve kontrakten – at nedtage/fratagealarmsystemet – at kræve de forfaldne ubetalte ydelser betalt – at kræve samtlige uforfaldne ydelser betalt indtil det tidspunkt, hvor abonnenten kunne have opsagt kontrakten i overensstemmelse med punktet Opsigelse, at kræve erstatning for sit tab i anledning af misligholdelsen, herunder omkostningerne l forbindelse med nedtagningen af alarmsystemet.
Aftaler
Alle aftaler skal anføres på kontrakten, da mundtlige aftaler ikke har gyldighed.
13-05-2024 - (Alle priser er eks. moms)